Om os

MiCafé åbnede første gang den 15 maj 2023 så vi er ganske nye i Vejle. Cafeen er startet og drives af Carmela Ranellucci og Michael Vibenholm Christensen, cafeens navn er et ordspil af vores fornavne kombineret med café.

Så vi siger velkommen til MiCafé Vejle, hvor vi står klar til at give dig en unik kaffe og mad oplevelse midt i hjertet af Vejle.

Vi er en lille cafe på gågaden (Vissingsgade) i Vejle centrum. I Cafeen er der plads til ca. 25 personer indenfor og ca. 14 udenfor.

Vores café er mere end bare en kop kaffe - det er et sted, hvor du kan slappe af og nyde øjeblikket, indenfor i hyggelig atmosfære med stille musik og hyggelige farver og pynt på væggene, eller udenfor hvor du kan sidde og følge med i strøglivet i midtbyen.

Cafeen er en dags cafe som åbner tidligt og lukker sidst på eftermiddagen, dvs at du kan få din morgenkaffe, morgenmad, brunch, frokost og kage lige på det tidspunkt der passer dig bedst.

Kvalitet i kaffe, te, kakao, chailatte, is kaffe latte, læskedrikke fra de bedste leverandører.

Vores menu er bygget op omkring vores baggrund, hvor vi er inspireret af det gamle danske køkken og det italienske køkken. Vi bruger friske råvarer og laver vores retter fra bunden.

Vi har egne ideer som specielt giver sig udtryk i vores Bigg Bruschetta, en frokost som er smagfuldt, mættende og en ny oplevelse da du kun kan få den her i cafeen.

Brunch platte som er lækker og lige tilpas stor til at du bliver dejlig mæt. Hjemmelavet omelet i flere varianter, scrambled eggs med bacon og cocktailpølser, begge pyntet med purløg og balsamico.

Lækker snacks som Bigg fries, Nachos, Veggie fries, alt sammen med div. dip.

Vejles bedste sandwich med hjemmelavet dressing, friske grøntsager, det lækreste brød og i bunden en salat. De er i 3 forskellige varianter med kylling, frikadelle og røget skinke.

Tjek vores menu du bliver bestemt ikke skuffet.  

Kaffe som i Espresso, Americano, Cappuccino, Caffe latte, Flatwhite, Cortado, er noget vi går meget op i for at få den gode smag frem i hver kop vi laver.

Der er mange forskellige måder at brygge kaffe på, vi holder os til espresso kaffen som er en blanding af colombianske og brasilianske bønner ristet ved Holy Bean i deres risteri på Fyn.

Espresso kaffen bruger vi til at lave de forskellige varianter som nævnt ovenfor. Der er meget forskel i smagen efter hvilken mængde der bliver brugt så derfor har en Cappuccino en bestemt størrelse eksempelvis, det samme med en latte osv.

Vi har drukket meget kaffe i Italien og er selvfølgelig meget inspireret af smagen og styrken af den italienske kaffe.

Café er selvfølgelig også for dem der drikker Te og den skal være lige så lækker som kaffen vi laver, så derfor har vi fået løs te fra Carstensens Te handel i Åbenrå, som er Nordeuropas største te handel.

Vi bad dem om de 5 mest solgte te i deres sortiment og dem kan vi tilbyde her i cafeen.

To sorte te, én rød, én grøn, én hvid. Serveret i en lille flot gul tekande hvor den trækker indtil du syntes den passer til dig.

Vi laver også event her i cafeen, dem kommer opslag på vores Facebook så hop derind også hvor du kan følge os så du ikke går glip af det næste event.

Du kan også holde din fødselsdag, reception, familiefest, møde med kollegaer, kunde arrangement eller hvad du har af ideer.

Både indenfor og udenfor normal åbningstid.

Hvis du booker til minimum 20 personer får i hele cafeen for jer selv og vi står selvfølgelig klar at servicerer jer.

Kontakt os for et godt tilbud. 

Om vi har Bmo bliver vi tit spurgt, og ja selvfølgelig har vi BMO eller bolle med ost som der står på vores menukort. En mand fra København var på tur i vejle og var inde i cafeen for at få morgenmad og sagde at det var helt dejligt at se en menu hvor der stod bolle med smør og ost, alle steder i København stod der kun bmo.

Vores BMO bolle med smør og ost, er med et super lækkert rustikt brød som vi luner, derved får du oplevelsen af en nybagt bmo bolle med smør og ost. Den får mange roser med på vejen, som vi er meget taknemmelige for.

Vi har også en mindre bmo som vi kalder morgenbolle, den er med smør ost og lidt salat. Den er på tilbud fra kl. 8.00 til 9.00 mandag til fredag, lige til at tage med på arbejde eller nyde her i cafeen. Din kaffe er også på tilbud fra kl. 8.00 til 9.00 mandag til fredag.

Jul

Omkring jul hygger vi i cafeen. Der bliver pyntet op, vi spiller julemusik, vi serverer Gløgg , Æbleskiver, Churros, Varm kakao, Bombon, Affogato, lækker kage.

Vores Gløgg er en vi selv blander, vi har rødvins gløgg med rom og portvin, tilsat rosiner og mandler, så vi kan sige at vi har vores helt egen Gløgg og den smager fantastisk.

Velkommen indenfor og kom i julestemning med gløgg, æbleskiver, churros, hot chokolade og alle de andre lækre ting vi kan tilbyde.